Det begyndte ikke som en bog. Det begyndte som noter til mig selv.

Jeg satt ofte ved køkkenbordet om morgenen og skrev ned nogle sætninger. Ikke for at blive klog. Bare for at holde fast i noget. En tanke, et bibelvers, en følelse af at jeg ikke var helt alene med det, jeg gik igennem.

Nogle morgener var der fred. Andre morgener var der uro, sorg, tvivl, eller bare en træthed, jeg ikke helt kunne forklare. Jeg skrev, fordi det hjalp. Fordi det var en måde at trække vejret på.

Jeg har altid haft en stille tro. Ikke en tro som vil overbevise nogen. Mere en tro som går ved siden af mig, gennem det som er fint og det som er tungt. Jeg tror på Gud. Men jeg tror også, at Gud ofte virker i det uanselige — i pauser, i spørgsmål, i helt almindelige dage. I opvasken. I turen rundt om kvarteret. I telefonsamtalen med en gammel ven.

Jeg vokste op med tro omkring mig, men det er først som voksen, at jeg har fået et eget forhold til den. Et forhold som tåler både tryghed og tvivl. Som ikke kræver, at jeg har alle svar.

Det er denne tro, jeg har forsøgt at skrive frem i bogen. Ikke svarene. Bare nærværet. Følelsen af at nogen går ved siden af, selv på de dage, hvor det ikke føles sådan.

For mig har det været vigtigt, at bogen skal være et sted, hvor det er tilladt at tro. Og hvor det er tilladt at tvivle. Jeg tænker, at de to ofte hører sammen — at troen bliver mere ægte, når den får lov at være ufuldstændig.

I bunn og grunn er jeg kunstner. Jeg har malet og lavet billeder i mange år, og det er kunsten, der har lært mig at se efter det stille. Et billede må ikke råbe for at nå ind. Af og til er det de blødeste farver, der hænger længst.

Jeg ville, at bogen skulle have samme kvalitet. At den skulle være smuk også som genstand. Den er formgivet med omtanke, trykt på godt papir, og lavet til at blive åbnet ofte. Mange læser én tekst om morgenen, før dagen begynder. Andre lægger den på natbordet og bladrer lidt, før de falder i søvn.

Det betyder meget for mig, at den ser ud som noget, man har lyst til at have fremme. Ikke gemt væk i en bogreol.

Bogen er bygget op som en andagtsbog — én tekst for hver dag gennem året. Men du behøver ikke at læse kronologisk, og du behøver ikke at læse hver dag. Nogle tekster vil ramme dig lige der, hvor du er. Andre vil ikke betyde noget lige nu. Det er helt i orden.

Det jeg har lært af at skrive, er at trøst sjældent kommer som en stor forklaring. Den kommer oftere som en sætning, der pludselig passer. En lille påmindelse om, at du ikke er alene. Det er det, jeg har prøvet at lave — en bog, du kan tage op på en almindelig tirsdag og finde én ting, der hjælper.

Tilbagemeldingerne har været det, jeg er mest taknemmelig for. En læser skrev til mig: «Den beskriver så godt dagene, som de er, og giver trøst og opmuntring. Jeg har haft svært ved at tolke Bibelen, og føler, at din fortolkning af skriftstederne er så fine og gode.»

En mor fortalte, at hun havde købt et eksemplar til sig selv og et til sin datter, og at de læste den samme tekst om morgenen — hver i sit hjem, men alligevel sammen på en måde. En anden læser skrev, at bogen nu bliver læst højt på strikkecaféen i bedehuset i bygden — først ét sted, så et andet, så et tredje.

Det rører mig dybt, fordi det var præcis det, jeg håbede på: at bogen skulle få lov at leve i hverdagen hos folk. At den skulle blive læst, ikke bare ejet. At sætningerne skulle få lov at vandre videre — fra køkkenbord til sengekant, fra mor til datter, fra veninde til veninde.

Over 2.500 eksemplarer er solgt så langt, og gennemsnitsvurderingen ligger på 4,9 af 5. Men det, der betyder mest for mig, er de små historier, der kommer tilbage. Mailsene. Hilsenerne. Folk, der fortæller, hvor de havde bogen med sig.

Mange køber to eksemplarer — ét til sig selv, ét til en mor, en veninde, en datter, en søster. Det har jeg forstået, at er ret almindeligt med denne bog. Den egner sig som gave, fordi den ikke kræver noget af den, der får den. Den beder ikke om, at man skal tro på en bestemt måde, eller læse på en bestemt måde. Den er bare der, når man har brug for den.

Den koster 495 kroner. Sendes inden for 3–7 dage. Og du har 14 dages åbent køb, hvis den ikke skulle være noget for dig alligevel.

Jeg håber, du finder noget i den. Selvom det kun er én sætning, en gang imellem, der gør dagen lidt lettere at bære.